top of page

Parterapi

I parforhold er der altid individuelle håb drømme, intentioner og kulturelle praksisser som vi bærer med ind i vores forhold.

Det er en del af hvem vi er, og er med til at skabe vækst og energi til vores forhold.

Det kan samtidig skabe dilemmaer når to kulturer mødes.

Ofte kan vi løse det selv og komme styrket ud af vores uenighed. Samtidigt kan vi komme i situationer, hvor problemerne ikke løser sig ved egen hjælp og opleve os selv i fastlåste tilstande som kan være smertefulde.

Det kan blive de konfliktfyldte historier vi hver især har at fortælle om hinanden, som kommer til at fylde og tage magten i vores parforhold.

Vi skal derfor lytte til hinanden på en måde, som fremmer vores intentioner – at vi får mulighed for at tale om os selv; ikke om modparten, og at blive lyttet til om vores værdier - det vi kæmpede for og det som vi blev berørt af i konflikten - det der er vigtigt for os.

Jeg hjælper par med at tale om det, som kan være svært i jeres  parforhold og hvilke effekter det har på jeres liv

 

At få talt om øvrige fortællinger, der knytter sig til jeres parforhold – så den konfliktdominerende historie ikke hersker, og ikke fungerer som den eneste sande historie om jer og jeres parforhold.

 

Måske oplever I:

 

  •  At I allerede ved hvad i vil tale om

  •  At en af jer ikke har lyst til sex

  •  At I føler jer svigtet af den anden part

  • At I ikke føler jer forstået

  • At der er en dårlig stemning mellem jer

  • At det er svært at tale sammen

  • At der er uenighed som fører til skænderier

  • At I ikke føler jer ”set” og elsket af jeres partner

  • At I er ramt af utroskab

  • At I er ramt af jalousi

  • At tvivlen rammer jer

  •  At hverdagen dræner jeres kærlighed til hinanden 

  • At I har besluttet at leve hver for sig

  • At I har brug for at finde vej i samarbejde som skilsmisse forældre

  • At har brug for at finde et ståsted efter en skilsmisse

Par i kærlighed

© 2022 by Narrativpsykoterapi

CVR: 39137852

  • White LinkedIn Icon
bottom of page